16.
ved ligger en Plads, som hører til en Gaard, hedder Skoftevoud, og tilforn
har hørt til Rustadt, samme Plads bestaaer af en vild Mose, herover har
jeg ofte anstillet mine Betænkninger, og ønsket mig engang at blive saa lyk¬
kelig at raade derfor, og med tilstrækkelig Evne at kunde angribe og forbedre
den. Fornemmelig kunde drages stor Fordeel af Mohrgrundene i Norge,
dersom de bleve afgravede og afdigede efter den Oldenborgske Maade, men,
da der i Norge er Mangel paa Folk, saa kunde vel, til at erstatte sligt, paa¬
findes en Plov med ti eller tolv Heste, for at grave Render; Den opgravede
Mohr=Grund, naar den er raadnet, giør den lige saa god Tieneste som Giød¬
ning, besynderlig paa Leer= og Sand=Jord. Saa snart nu nogen virkelig
Prøve var gjort og befunden vel grundet, saa maatte den strax med alle dens
Omstændigheder, saavel lykkelige som ulykkelige, inbedrettes til det Kongelige
Oeconomie=Collegium, hvorpaa Collegii Herrerne kunde fra alle Prov¬
stier og Districter indhente Præsternes og andres Betænkninger om, hvad der
i hvert Sogn eller District kunde være giørligt eller ikke, siden kunde de efter
deres vise Jndsigt anordne paa Præste=Gaardene, hvad dem got syntes; og
Præsterne maatte da paa en god Maade søge at bringe Sogne=Folkene til at
efterfølge deres Exempel.
At endnu adskilligt i de Nordske Sædvaner burde forandres og forbe¬
dres, er en ustridig Sandhed. Derpaa vil jeg kun anføre et Exempel: Bon¬
den kiører om Sommeren sit Høe, Korn og Brænde hiem og om Efterhøst
sin Giødning ud paa Slæder, og kand saaledes neppe læsse saa meget paa to
Heste, som paa en Karre med een Hest for; hvoraf man seer, hvor ukyndige
de gode Folk ere i det, som kunde lette deres Møye, og tiene dem til Beste,
og hvor fornøden det var, at bringe dem i en bedre Skik; helst da dem hver¬
ken fattes paa Materialier eller paa Begreb, men allene paa Underviisning
