26
bliver skiult af Stenen, da derimod Skiegaarder tager saa smalt et Rum.
RI. Om Steen=Gierder end toeg bort et par Alen af den beste og fedeste Jord,
mon den Forliis kunde regnes noget imod de mange tusende deylige unge Træer,
som aarlig nedhugges til de andre Gierder, dernæst sætter man ikke Steen¬
Gierder, uden hvor der er tør og haard Jord, som ikke er meget nyttig, uden
den bliver Giødslet, man har da ikke nødig at giødsle der, hvor Gierdet op¬
sættes, her er Jord nok paa andre Steder, naar den kuns blev ret brugt, og
man kunde eller vilde skaffe saa megen Giødsel, som der kunde behøves, saa
denne Jndvending er saa daarlig, at den som har mindste Jndsigt i eller Er¬
farenhed af Jordebrug, let seer, at det er kuns en Lumpen Udflugt. 2) Giø¬
res og denne Jndvending: Bonden har ikke Tiid til, at opsætte saadanne
Gierder, han har formeget andet at bestille. RI. Der vil Tid til hvad Gier¬
der, som skal opsættes, gaaer der saa meget mindre Tid til, at opsætte Skie¬
gaarder, saa staaer de saa meget kortere, og saa meget oftere maa flikkes paa,
som tager Tiid og Arbeyde nok bort, derimod de andre Gierder sættes for een
Gang, og naar mangen Bonde vilde anvende Hælten af den Tiid, som han
sidder i Fyllehytterne, paa at opsætte saadanne Gierder, kunde han faae op¬
sat meget meere end som forhen er meldet, og overalt kunde dette skee om Ef¬
terhøsten, naar andet Høste=Arbeyde var over, ja Steen=Gierder opsættes
allerbest naar Frosten er kommen, og intet andet Arbeyde kand skee med
Jorde=Brug. 3) Kommer Endeel med denne Forevending: Støren bla¬
des ud af den alt for tykke Skov, paa det de igienstaaende Træer kand faae
desbedre Luft, og komme til at voxe desto tykkere. RI. Det skeer ikke, men
Træerne hugges ned for Fode gemeenlig til Stør, vil man hugge noget ud
hist og her af den alt for tykke Skov, saa kand det skee til Korn=Stør, til
Brændeveed og andre fornødne Ting.
II. Deel.
