770
II. Var dette og en høyfornøden Sag, at en god Farver, Perser,
og overskiærer maatte skaffes her til Stiftet, det er beklageligt, at her ikke
skal være saadanne Haandverks=Folk; paa de fleeste Steder her i Stiftet har
de Faar af Engelsk Art med meget god Uld, deraf spindes og væves adskilligt
smukt Verken, saa at, naar man kand faae det over til Engelland, at farve
og pynte, bliver det saa smukt, som det allerbeste udenlandske Tøy, og langt
stærkere og bedre til at bruge, men det er en vanskelig Sag at faae det over,
mangen Gang mister man aldeles Tøyet. Fik man først saadanne gode Haand¬
verks=Folk ind, som i Begyndelsen maatte faae en vis aarlig Løn, foruden
det, som de kunde fortiene, saa fik de siden nok saa megen Fortieneste, at de
kunde blive rige Folk, thi den største Deel af Nationen har visse Lyst til at
lade spinde og væve saadant Tøy, naar de kunde faae det farvet og pyntet
vel. Der burde og tænkes paa et grovt Ulden=Manufactur i det mindste i
hver Kiøbstæd, det er ynkeligt, at gamle og svage Folk, som dog kand ar¬
beyde noget, ikke skulle kunde fortiene lit til deres Ophold, men maae fødes
af Almisser, saa snart de ikke ere saa friske, at de kand giøre grovt og tungt
Arbeyde. J Christiania kand der ikke siges at have været nogen saa retsin¬
dig og nidkier patriotisk Kiøbmand, som den gamle Admiralitets=Raad
Gerhard Træschou, han lod oprette en Olie=Mølle, et Sæbe=Syderie og
en Papiir=Mølle, som alle tre ere i god Gang, mange Mennesker i sær gamle
og svage ved Papiir=Møllen, har deres Ophold deraf. Papiir=Møllen var
den værdste for ham at faae i Stand, thi Papiir=Mesteren, som var en
Hollænder, havde Belønning fra Holland, for at han skulle fordærve Pa¬
piret, og giøre ham kiæd af denne Fabriqve; Men Træschou reysede selv
over til Holland, og tog med sig en Gulbrandsdal navnlig Svend Hugen,
som havde arbeydet nogen Stund i Papiir=Møllen, og havde et klygtigt
