17
Hoved, samme gik da omkring i Fiælde=Bonde=Dragt, og stillede sig gand¬
ske taasset an, saa han gik frit ud og ind i Papiir=Møllerne, og faae nøye
efter alting, og kom undervæyr med, at det var Limingen i sær som den Hol¬
landske Papiir-Mester her havde gjort falskt, som da ved Træschous Hiem¬
komst maatte pakke sig, og Svend Hugen forestod siden Papiir=Møllen, og
skaffede temmelig got Papiir, som og siden her er forarbeydet. De fleeste
andre Kiøbmænd har enten gniet sammen nogle Penger, som ikke ere komne
i tredie Leed, eller og søgt Ære i et overdaadigt og hovmodigt Væsen, som
hindrer mange gode Indretninger, og gemeenlig, naar en Kiøbmand har
samlet nogen Velstand, saa ere strax hans Børn for gode til at blive Kiøb¬
mænd, de maae reyse udenlands, kiøbe sig Rang, søge efter anseelige Be¬
stillinger, saa gaaer de Penger, som kunde sættes i Manufacturer og reel
Negotie bort i Fias. De, som skal blive Kiøbmænd, har været Foræl¬
drenes Tienere, fattige Folk, som mestendeel hænger sammen af bare Credi¬
ter, og derfor en stor Deel, efter nogle Aars Forløb, maae spille Banqverot,
og altsaa ere ikke i Stand til at fortsætte nogen ret Negotie, end sige an¬
lægge nogen Fabriqve, skulle de rige Kiøbmænd eller deres Børn faae ret
Lyst til at anlægge Fabriqver, saa maatte nogen Slags Æres Løfte og For¬
sikkring opmuntre dem dertil, andre ædlere bevægende Aarsager formaaer ikke
meget hos den største Deel.
III. Veyene her i Stiftet ere de fleeste Tider saa slette, at det er skam¬
meligt at see, da de dog let kunde og burde være bedre, Aarsagen dertil er
fornemmelig den galne Indretning, som her er, at tolv a fjorten Gaarder
skal alle være tilsammen om et Veye=Stykke, som kaldes en Rode, at holde
i Stand, de tilsiges oftest i den allerubeleyligste Tiid, at komme paa Veye¬
