172
Arbeyde, enten der da skeer noget retskaffent Arbeyde eller ey, saa reyser hver
hiem igien, naar Dagen er til Ende, og Veyen bliver næsten, som den var
før; Men dersom enhver Gaard fik sit Veye=Stykke at holde ved lige, og blev
straffet med Penge=Mulct, naar Veyen var ikke forsvarlig i Stand, saa
blev her snart bedre Veye; Thi saa kunde enhver, naar han havde best Tid,
og Væyret var got, sætte sit Veye=Stykke i den Stand, at derpaa ikke kunde
behøves Arbeyde i mange Tider igien. Vey=Roderne kunde saaledes deeles,
de tolv a fjorten Gaarders Opsiddere, som hørde til en Rode, kunde sam¬
les, besee Veyen, deele den i saa mange Parter, som der vare Gaarder til,
og naar Deelningen var skeet, kunde der kastes Lod om Veye=Stykkerne, saa
kunde der ingen Dilspute blive, men alting gaae rigtig til.
IV. Med Fri=Skyds at giøre bliver Endeel Gaarder her i Stiftet ubil¬
lig meere plaget end andre, de fattigste og usleste Bønder i de sletteste Egner
plages meest, og de rigeste Bønder, som boer i de beste Egner, veed lidt af
denne Tyngsel at sige, det er bekiendt, at i Smaa=Lændene ved Mos, Fri¬
derichstad og Friderichshald, saa og i Agers=Sogn og Bærum, ere de ma¬
vreste Egner og fattigste Folk, som ligger i den meste Skyds=Tyngsel, paa
Toten Hedemarchen &c., hvor der ere rige Folk, falder gandske liden Fri¬
Skyds, og det kand bevises, at mangen Bonde paa Toten og Hedemarchen,
som kand sidde Mænd paa nogle tusende Rixdaler, ikke har skydset saa meget
i tive Aar, som en usel Stakkel i Bærum og Agers Sogn har skydset i et
halvt Aar. Der har længe været suppliceret om en Skyds=Casses Opret¬
ning, at den ene Undersaat herudi maatte bære Byrden med den anden ef¬
ter Billighed, at til samme Casse maatte betales noget vist aarlig efter hver
Gaards skyld, og deraf igien udbetales til de Reysende, hvad de skulle have
