178
§. I. Grunden, hvorpaa man vil anlægge en Have til Frugt=Træer,
maae for alting være vel tør, kand man faae saadant beleyligt Sted, som
helder lit af imod Synden eller Sydost, er det saa meget bedre, at Høst¬
Væden vel kand sie af, og Jorden være, det meste mueligt, tør, førend den
tilfryser, thi den meget fugtige Jord, som sammenfryser om Træernes Rød¬
der, gjør dem ellers Skade. Naar Træer skal sættes, som skeer her til Lands
best om Foraaret, da graves et temmeligt Huul i Jorden to a tre Alen bredt,
og en Allen eller lit meer i Dybheden; Hullet fyldes i Bunden vel med Møg,
der oven paa god Jord, derpaa sættes Træet med sine Rødder, som overø¬
ses med god Jord, til de ere vel bedækte, siden kand man lægge noget Møg
oven paa, og tilsidst Jord igien øverst; Man maae vel vogte sig, at der ikke
kommer Møg næst ved Rødderne eller Barken paa Stammen. Kand man
have smaae Glas=Stykker at strøe omkring Rødderne, naar Træet sættes,
forhindres derved Jord=Rotterne fra at gnave Rødderne fordærvet, som el¬
lers ofte skeer, men de skyer for Glas=Stykkerne, som de skiær sig paa, naar
de vil grave omkring til Træets Rødder.
Man maae og vogte sig for, at man ikke sætter Træerne for tæt sam¬
men, aatte a ni Alen bør der være imellem hvert Træe. Naar Træet sæt¬
tes, maae det vel beskiæres i Toppen, at det ikkun beholder tre a fire smaae
Grene, og siden maae det aarlig vel beskiæres, at Kronen paa Træet kand
være indhuul, og see ud ungefær som et Glas, man maae og jevnlig afskrabe
den grønagtige Mose, som lægger sig paa Træernes Bark. Om Vinteren
maae man ikke virre Træerne ind med Halm, naar Halmen ved indfaldne
Tøe=Væyr bliver vaad, sætter det Brand i Træernes Bark, og det behøves
ikke at bedække dem, naar de staaer i god tør Jord, thi endog Apricos=Træer
