180.
Haven, da de andre skyer derfor. Naar Skader lægger sig paa Frugten,
kand man sætte Forgift for dem, først udsættes noget Kiød eller Fet, som er
reent, at de kand vænne sig derpaa, siden raspes Ræve=Kager, og blandes
i Kiødet eller Fettet, saa døer de deraf. Graae Spurv giør vel og stor Skade,
men hvor man paa Landet boer for sig selv, der burde og kunde man udrydde
dem, som er ikke saa vanskeligt, naar man først et Aar giør sig Fliid for, at
forstyrre deres Reder, og skyder efter dem, hvor man kand, siden kand man
give sine Tieneste=Drenge en Skilling for hver Spurv, som de kand skyde
paa Gaarden, og til den Ende lade en Bøsse, Krud og Hagel altid være i
Bereedskab, og saaledes har jeg i tive Aars Tiid aldrig lidt nogen Skade af
Graa=Spurv, Bekostningen derpaa kand jeg ikke regne over tolv a sexten
Skilling aarlig. Andre smaae Fugler saasom Guul=Spurv, Bogfinker &c.
som og lægger sig paa Kirsebær, kand man skræmme bort, deels med at op¬
hænge lange tynde og brede Træe=Pinde i en Traa, som da idelig bevæger sig,
giøres smaae Hul i samme, da giver de en Lyd fra sig. Man kand og
samle om Vinteren nogle Hare=Skind, udstoppe samme, og sætte dem hist
og her i Træerne, som Fuglene da skyer for, ligesom der kunde sidde en Kat,
kand man og faae Høge fangne eller skudte, opstoppe, og ophænge dem som
svævende i Luften, da er det og en god Skræmsel.
§. 4. Af alle Slags Træer i en Have, ere Ribs=Træer røde, hvide,
blege og sorte (Soelbær kaldte) de gemeeneste, som man i en kort Tiid kand
faae nok af, efterdi man allene kand afskiære Snitlinger, og stikke dem i Jorden
om Foraaret, da de, uden at have Rod med sig, groer gandske villigt, som enhver
veed; Men, naar man ret villelægge sig efter, at faae en Mængde Ribs=Træer,
og af Ribsene tillave Viin, eller Saft, kunde man have stor Nytte af disse Træer.
