181
J Jrland skal Kibs=Viin meget bruges, og har jeg faaet en Opskrift paa, hvor¬
ledes den tillaves, af en god Ven, som havde været i Jrland, og der drukket baade
rød og hvid Ribs=Viin, uden at kunne skille den fra anden god Viin. Sam¬
me Opskrift har jeg rettet mig efter, i at lade Ribs=Viin tillave. Jeg har
funden den gandske god og rigtig i alle Maader, og derfor her vil anføre
samme:
Ribs giver en meget kraftig Saft og en Viinagtig Liqveur, som
maae blandes med en lige Qvantitet af Vand, kogt med Sukker, omtrent
efter Proportion af et Pund rafineret Sukker eller to Pund brunt Pudder¬
Sukker, til fire Potter af Liqveuren, naar den er blandet med Vandet. Naar
Vandet og Sukkeret, saaledes kogt tilsammen, er bleven koldt, da bland
det med Ribs=Saften, som maae krystes udaf Bærene, naar de ere fuld
Moedene, og røre samme vel om, og lad det gaae eller giæres som Øll udi
tre Dage, ladende derudi et Stykke brændt Brød, dyppet udi Giær. For
at faae det, til at gaae, siden faae det, til at klares med Huusblas, om¬
trent een Unze til eet Anker, som er blændet eller dissolveret udi hvid Viin;
Dette vil reise et stort og meget tykt Skum, og giøre Viinen nogenledes
klar, saa man kand tappe den af med en Tap eller Bierhane paa en Fu¬
stage, hvor den vil udarbeyde, og inden tre a fire Uger blive saa pur og
klar, at man kand tappe den paa Bouteiller med et Stykke Sukker i hver
Bouteille, som ey allene vil borttage dens Syrlighed, men endog giøre den
frisk og livlig. Naar den tyndeste Part er tappet af Tønden, da maae
det Tykke sies igiennem en Flonel=Pose, og vil blive den stærkeste Viin.
Om man blænder en liden Qvantitæt Soelbær iblant de røde Ribs, vil
