182
det give Vinen en behagelig Couleur og Smag. Naar man fylder den
paa Bouteiller, da nogen Tiid derefter smager den lidt sød=suur af Sukke¬
ret og Ribsene, men, efterat den har staaet sex a aatte Uger paa Bouteil¬
ser, bliver den en delicat og velsmagende Viin, klar og stærk, og paa et
kiøligt Sted meget dourable, og jo længere den staaer, jo meere viinagtig
bliver Liqveuren. Naar denne Opskrift følges, kand man være vis paa,
at faae en meget god og behagelig Viin; Jeg har forsøgt, at giøre nogle
Forandringer heri, ex. gr. ladet Ribsene og Vandet koge tilsammen, men
det duer ikke, saa og taget allene Ribssaft, og ikke blandet den med Vand,
men det duede heller ikke, den blev saa stærk, at den trak sig tvert igiennem
Ankerets hele og faste Træe.
Endskiønt jeg ikke har forsøgt det, saa tænker jeg dog, at Viin af Mul¬
tebær, Tyttebær og Bringebær kunde paa samme Maade tillaves, og da
Bringebær groer paa mange Steder her i Landet saa villigt som Ukrud,
lader sig gierne forplante og udbrede, saa kunde mange tørre Steder og Bak¬
ker dertil anvendes, saa her med Tiden kunde blive et Slags smaae Nordske
Viingaarde af dette Slags Træe, som til Deels ligner Viin=Træet, og
hvis Bær ere saa saftige og behagelige.
O. HOLMBOE.
Anmerkning.
J Anledning af det, som Velærv. Herr HoLuBox her melder om Brugen af adskillige
Bær i Norge, til at skaffe sig en Slags behagelig Drik, erindres ogsaa en Sund¬
heds=Drik, eller Decoctum af de Nordske Teybær=Rødder, om hvilken Væxtes syn¬
