184
flødige og kunde mistes, alleeneste at det er gode jevne Grene, og giør deraf det, som
Franzosen kalder en Bouture, det er, man giør en liden Ring paa den grønne Bark
saa bred som et Halmstraae, eller lit meere og piller denne Bark af, saa at der viser
sig en hvid Ring paa Grenen. Denne skiuler man igien saaledes, at den beklædes
med en grov Traad eller fiin Seyl=Garn, hvilken først maae bestryges med Vox for
at holde Vandet ude. Dette har Sted, naar Grenen er saa tyk som en Tommel¬
Finger. Mens er det en liden tynd Green eller Qvist, da tør Barken ikke aftages,
men den voxede Traad alleene bindes temmelig hart og snoes fem eller sex Gange
omkring. Saadanne Grene skiæres siden af, strax neden for det Sted, hvor de ere
ombundne med Traaden, og denne tykkeste Ende indsvøves i en liden Haandfuld
Jord og Mok blandet tilsammen og bundet i en Klud eller en Væxet Traad. Der¬
næst hensættes disse Grene paa et fugtigt Sted, hvor Solen ikke kommer til at skinne
paa dem, forsynes ogsaa undertiden med en liden Vædske og lades der staaende i
Stilhed, indtil næstkommende Aars Martii Maaned, enten deres yderste Ende vis¬
ner eller holder sig grøn. J det sidste Fald er deres Fremvæxt desto vissere. Men
i hvor det gaaer, finder man, naar Baandet løses og Jorden fratages, at den ne¬
derste Ende har faaet ligesom en Hævelse, saa og mange derfra udspirede smaae Rød¬
der, følgelig har man af hver fraskaaren Green eller Qvist, et lidet Træes Stamme
og forplanter det hvor man vil.
