188
lig Mangel af andre Livets Beqvemmeligheder, Uld, Hør, Timmer, Jl¬
debrand &c. Den vise Skabere, som bød Menneskene i Begyndelsen at voxe
og formeere sig, vil dog ikke, siden han satte Grændser for deres Boelig og
Næring, at deres Formeerelse skal gaae ud in infinitum. Jeg meener: At
Antallet af Jordens Beboere Aar fra Aar immer og altid skal forøges.
Naar Menneskets Mængde er kommen til det Antal, som Jordkloden
kand underholde, da vil han vel vide, ved et og andet Middel (foruden det
almindelige, som er Menneskenes indbyrdes Trykning og Trængsel) at hin¬
dre deres videre Formeerelse, og at lade de Føddes= og Dødes=Liste, lige som
i vore Tider, omtrent balancere. Blant de Midler, som Skaberen har
brugt, efterat Verdens beboelige Deele vare bebygte, til at hindre Menne¬
skenes videre Formeerelse, vil jeg ikke rangere Menneskenes mindre eller af¬
tagende Frugtbarhed, som Menneskene i sig selv og i deres Natur ikke var
saa frugtbare, som fordum (skiønt den med Menneskenes Mængde følgende
Trang og Trængsel hindrer, opsætter eller udsætter mangfoldige Ægteskabe)
Ney Menneskenes Frugtbarhed saavel som Jordens Frugtbarhed, i sig selv
og i sin Natur, staaer endnu uforandrede, som af fordum Tiid. Men blant
de Midler, som Skaberen i disse sildigere Tider har betient sig af, til at hin¬
dre Menneskenes alt for store Formeerelse, og den dermed følgende indbyrdes
Trang, agter jeg, at disse efterfølgende billig kand vindicere sig Sted:
a) Den Opfindelse af Krud, og de mange daglig Dags raffinerede
Inventioner, dermed Menneskene at omkomme.
Fiendskab og Krig vil jeg her ikke give Sted, siden den første Mand, som
fødtes til Verden, strax førte dem i Moden, og introducerte Mand¬
drab, den Tiid, da Verden ikke havde Overflod, men Mangel paa
Jndbyggere.
