191
skaber paa engang blive eenige, Menneskenes Formerelse paa alle muelige
Maader at befordre, da giorde de, om de ellers naaede deres Absigt, ikke
bedre, end om en Skipper, der skal holde Søen i visse Maaneder, og har
indtaget en efter Mandskabet proportioneret Provision, indtog dobbelt Be¬
manding, uden at augmentere Provisionen. Men det har endelig ingen
Nød. Den alviise og algode Over=HErre, som reviderer Menneskenes
Projecter og Anslag, og hindrer saa mange deres Bestræbelser, naar de i
Vankundighed arbeyde imod deres egen Fordeel, han vil vel vide at con¬
trecarrere de Babylons Taarne, som projecteres, mod Himlene at
opreises.
Den Satz derfore: At et Riges Styrke, Flor og Velstand tiltager
eller aftager med og efter Folkets tiltagende eller aftagende Mængde, kand ikke
bestaae med Sandhed, uden med sine visse Suppositioner og Condi¬
tioner. Thi enten maae supponeres:
1) At samme Rige ikke selv har sit fornødne og behørige Antal Men¬
nesker til sin Agerdyrkning, Forsvar, Fabriqve, Commerce, &c. og i saa
Fald bifaldes denne Satz aldeles. Eller og:
2) At Verden i andre sine Deele ikke har det Antal, som den kunde
og burde. Da dette Rige i saa Fald kand holde en Deel Folk over sit rette
tilbørlige Antal, paa de manglende Landskabers Regning, og faae dem un¬
derholdt ved at fabriqvere og commercere for dem. Saaledes holder Hol¬
land mange tusende Mennesker, Fabriqveurer, Negotiantere, Skippere
og Matroser, og til Skibs=Bygning fornødne Haandverks=Folk, paa andre
Nationers Regning, Kost og Salario. J saa Fald har og denne Satz sin
behørige Rigtighed, dog allene under disse Conditioner:
