192
a) At de manglende Nationer, paa hvis Regning dette Rige vil holde
Folk over egen Fornødenhed, har saadan virkelig Mangel, at de uomgænge¬
lig eller ventelig behøver andres Trafiqve og Fabriqve, og ingen Forbud
kand giøre eller ventelig giør derimod.
b) At ingen andre Landskabers Beboere gaaer dette Rige i Forkiøbet,
og faaer et Monopolium hos de manglende Nationer til dette Riges Ude¬
lukkelse, thi hvad vilde der blive af Hollænderne, om alle andre Nationer,
dem de nu commercerer for, enten selv anlagte den behøvende Commerce,
eller og lod sig fournere ved andre, og gjorde Forbud imod all Hollandsk
Handel, hvad enten de kaldte sig Hollændere, eller Christne, som fordum
under Forbuddet af de Christnes Handel paa Japan, da de foregav, at de
vare ikke Christne, men Hollændere. J saa Fald vilde der i Holland blive
got Kiøb paa Skibe, og god Hverving paa Søe=Folk.
c) At ingen andre rige, mægtige og jaloux commercerende Natio¬
ner allerede har sat sig i fuld og fast Possession af de manglende Nationers
Commerce og Fabriqve, og legger alle Aarer om borde, for at maintinere
saadan deres Handel; thi i saa Fald vil det vel blive dem langt lettere, at
maintinere deres gamle Handel, og at afværge den Forfang, som et andet
Rige, ved nye anlagt Fabriqve og Commerce, hos tredie Mand vil giøre
dem, end det vil være saadant et Rige at depossidere dem. J mindste maae
besynderlige favorable Conjuncturer og Revolutioner indfalde, om sidste
skee skal. Endelig:
d) Da maae denne Limitation saavel ved første, som anden Suppo
sition iagttages: At Folkets Formeerelse, naar Staten derved skal have
