19.
tienstdygtig. Staten kand altsaa giøre Regning: At den har oplagt Re¬
crut Pengene af de paa Pecrutens Opdragelse sparede Pictualier, dem
Staten i den Sted har solt og afhændiget til andre. Saaledes kand vi,
hvad Financen, hvad Penges Udgift er angaaende, sikkert giøre Regning,
men med alt dette er det dog Staten ikke nok. Jndfødte Soldater maae
billigen præfereres for fremmede, ikke fordi jeg agter vore indfødte bedre,
end fremmede; men 1) formedelst den Menneskene i Almindelighed indplan¬
tede synderlige Kierlighed til Fædrenelandet, vores altsaa best for vores, og
fremmede hver for sit Fædreneland. 2) Fordi Hververne drager meest af
med de sletteste af hver Nation, ryggesløse, liderlige, forfaldne, Forældre og
Mestere ulydige, forjagne, og dem, der ere andre Herrers Tieneste undløbne.
Enhver seer vel, hvor farligt det er, at give disse Folk Sverdet i Haanden,
og end meere at grunde Statens Sikkerhed paa deres Troskab; thi
den indførte strenge Krigs=Disciplin kand ikke afvende, uden den første Far¬
lighed. Har man en Fiende for sig, der og har fremmede og hvervede Trup
per, da er Partiet egal, men den Fiende, der har ingen, uden indfødte, an¬
seer jeg farligere med tive Tusend, end en anden med tredive Tusend. De
Nationer, som selv mangler, de maae hverve, men at andre, som ved behø¬
rige Anstalter kunde faae nok i deres indfødte, dog hverver og leyer efter Mo¬
den i vore Tider, det forstaaer jeg ikke. 3) Fordi man ikke har dem, i
høyeste ikke over; Deel længere, end til man vil bruge dem. Paa dem, som
deserterer, er da Recrut Penge, Lening og Mundering til Deels spilt, jeg
siger kuns, til Deels, thi man har og stor Nytte af Brigs=Folk i
Freds=Tider, da man uden dem vel ikke beholdt Fred ret længe.
Man kand da regne paa: At vor Stat feyler Folk efter vor anhvervede
Milities Antal, og den Mangel agter jeg af største Betydenhed, ikke, som
