200
sagt, i henseende til Financen, men i henseende til Statens Styrke, For¬
svar og Sikkerhed. (*)
3) Angaaende Agerdyrkningen og Bonde=Standen, da finder jeg der
ikke nogen egentlig Mangel, men heller ikke nogen Overflod. Det slaaer dog
til, skiønt knap nok. Landmandens Studium er og maae være: At holde
faae Folk, dog saa, at alt hvad som henhører til Agerdyrkningen, endog, som
i vore Tider, fortsat og raffineret paa det beste, ikke lider, eller forsømmes i
mindste. Kongens Gods, som Hovnings=Fri, kand gierne bestride deres,
og Proprietairerne veed saa vel at holde sammen paa deres Mandskab, at
man hørte dem aldrig at skikke paa Hverving, men vel undertiden at sælge
en sit fri Pas, og en anden for Opsetsighed til Militair-Etaten at hengive.
Af de Danske Provincer er Jydland meest Folkerig, den assisterer Mar¬
schen i Høsten, Fyen om Vinteren med Terskning, og Hollænderne i Silde¬
fangsten.
Vil
(*) Hvad Hiertelag den gemene Soldat haver (om dens Anførere tales her ikke, efterdi
disse drives af deres point dhonneur) til at stride for et fremmed Land, naar det
kommer dertil, saadant har de sidste Krigers Forfaring viist. Til sin Skade har
Dannemark endogsaa baaret fremmede Nationers Skam og Spot, ufortient. Man
har sagt og skrevet i Aviserne, ja i ald Verdens Crøniker, ikke alleene: De Danske
have tabt den og den Bataille, hvilket var sandt, men ogsaa: De Danske ere slagne,
die Danen haben Schlage gekriegt, og det var usandt, i henseende til Mandskabets
Nation, for den største Deel. Egentlig skulde det hede: De Fremmede, som stode
under Danske Faner, ere slagne. Vore Cavallerie=Regimenter vise forskiellen ellers
tydeligst. Disse have ikkuns faa fremmede, og bestaaer for den allerstørste Deel af
Danske Karle, men hvem veed ikke, at de ved alle Leiligheder, baade uden og inden
Lands har gjort alt hvad giørligt var af de allerbeste Tropper, at jeg ey skal tale om
vor Søe=Magts bekiendte Superiorite, grundet paa Danske og Norske Matrosers
Mod og Troeskab.
