201
Vil man indvende: At vi muelig har Folk nok til Agerdyrkningen, efter
den gamle stedse i Brug blivende Slentrian, men at Agerdyrkningen, naar
den ret blev raffineret og bragt til Fuldkommenhed, kunde behøve et meget
større Antal. Da svares: At det er en almindelig Sygdom ved Menne¬
skene: At saa vel fornøyede som de ere, hver med sit eget Hoved (naar de ere
fri for Hoved=Pine og Tand=Pine) saa ilde tilfreds ere de gemeenligen med
deres egen Stat, og med alle dens Indretninger, snart uden Forskiel. En
Indretning maae være bragt til hvad point og Fuldkommenhed, den vil, og
mueligen kand, saa finde de endnu Feyl, endnu meget, som burde calafa¬
tres og raffineres. (Den priselige Anlegning af vor Banco kand tiene til
Exempel.) Ney, andre Nationer, siger de, de veed bedre Sagen ved den
rette Ende at angribe. Vi roser i Statens Indretning i sær Hollændere,
Engelsmænd og Venetianer. Men læser deres Skrifter, saa mange, som
frit skrive tør! J skal meene, at eder beskrives et Babel i sin Forstyrrelse.
At Bedlam og Parlaments=Huuset i London er til eet Brug, og samme Slags
Jndvaanere indrømmet. J mindste vil J overtydes, at Folk vil gierne
klage over Staten, saa vel i det, de ingen Aarsag haver, som i det, de har
Aarsag. Jeg paastaaer derimod: At Agerdyrkningen hos os kand billig
siges at være i Flor, at den paa nogen Tid i en høy Grad er forbedret, og
nu bragt gandske nær til sin Fuldkommenhed. (*) Den Jord, som dyr¬
kes og besaaes, dyrkes paa det beste, thi mangfoldig Jord, som i de gamle
Jordebøger er anført for slet Boghvede= og Havre=Jord, er nu den skiønneste
By¬
(*) Om Fyens Land, som Forfatteren boer i, kand dette maaskee siges med mere Grund
og Føye, end om de fleeste andre Danske Provinzer, hvor Agerdyrkningen endnu
siynes at trænge til megen Forbedring.
II. Deel.
