202
Byg=Jord. Her dyrkes og snarere for meget, end for lidet. Menneskenes
Gierighed fornærmer Creaturene i deres Græsning i en høy Grad, og tæn¬
ker jeg, at dette blandt andet kand anføres, som en Aarsag til vor Hiemsøgelse
ved den bekiendte Kræe=Syge. Den Jord, der kand importere meere ved
Sæd, end ved Græsning, bliver ikke udyrket, derfor er og Creaturene verst
faren i de frugtbareste Provincer, Lolland, Fyen og Øerne, og derimod best
i Jydland. Malke=Kiøerne ere gemeenlig skikkelig aflagte, men Hæste, Faar
og ung Kræe maae igien qvitte det i deres Mund=Portion.
At der ligger Klipper i Norge, og Heeder i Jydland, som af Mangel
paa Jord og Vand ikke dyrkes kand, beviser ikke Mangel paa vor Agerdyrk¬
ning, og staaer det jo de Klagende frit, at forsøge deres Lykke og remedere
denne Mangel. Sees somme Steder ucultiverede Overdrifter, Kiær og
Moser, da maae erindres, at Græsning, Høe, Tørv og Giersel ere Agerdyrk¬
ningen aldeles umistelige. Sees ingen Træer plantede langs Veye og
Markgierder, da maae befindes: At Træer, helst hvor god Jord falder, rui¬
nerer Veyene, ved det de hindrer dem at tørres, og qvæler Sæden paa Si¬
derne. Klages der: At ingen Træer plantes, ingen Skov opelskes, da be¬
findes: At Aarsagen er ikke Ladhed, ikke Taabelighed, men Gierighed, eller
Oeconomisk Beregning, siden Jorden kand importere meere ved Græsning
og Pløyeland. Klages der: At Skovene ikke fredes, men ryddes og for¬
mindskes, da er det ikke andet, end at sige: At de nu levende ikke vil tilside
sette deres Vinding og Fordeel for Posteritetens Nytte og Nødvendighed;
thi en Grund, end og med beste Skov overgroede, kand, naar den ey skal for¬
hugges, ikke nær aarlig importere Eierne det, som den importere kand,
naar den er ryddet til Sædeland, ald den stund Grunden er god og beqvem
