265
nings=Sted, heller ikke Ægter og Arbeyde ved store og prægtige Bygninger
at opføre, og saa videre.
4) Angaaende Seylatsen og Commercen, da tænker jeg, at vi der¬
til, saa vidt den endnu er bragt, ikke egentlig har Mangel paa Folk, heller
ikke, at det fornemmelig er af Mangel paa Folk, at vi har ikke extenderet
den videre, thi, uden at tale om, at alle de, som til dato, har vildet bringe
Fartøyer i Søen, dertil har fundet det fornødne Mandskab, saa bestyrkes jeg
i saadan Tanke fornemmelig derved, at mange Jyder endnu aarlig gaaer i
den Hollandske Seylats, og at mange Fartøyer fra Holsteen gaaer paa Fragt,
end og for fremmede Nationer. Og saalænge vi nu hyrer og leyer saa vel
Søe=Folk som Skibe til Fremmede, da kand Nationen selv og dens Hand¬
lende ikke siges derpaa at have Mangel, med mindre det igien skulde kunde be¬
vises, at vi fragter fleere Fremmede, end der hos os af Fremmede befragtes;
thi saa mange Søe=Folk, som en Nation, efterat den med egne Folk har be¬
mandet alle sine Seylere, kand holde i fremmede befragtninger, kand den
siges at have over=complet. Forstaae! jeg siger ikke til Unytte, ney Sta¬
ten virkelig til Fordeel (siden fremmede befragtninger kand ansees, som frem¬
mede Subsidier) da de i Freds Tiider underholdes af Fremmede, og i Or¬
logs Tiid kand være Fædrene=Landet til Forsvar og Tieneste. At vi i Or¬
logs Tiid maae presse og leye Matroser, viser egentlig ingen Mangel; thi
ellers var jo de Folk, som i Krigs Tid meere behøves, Staten i Freds Tider
til Unytte og Byrde. De paa Søe=Folk rigeste Nationer presser ligeledes.
Jngen holder i Freds Tiider fuld bemanding til sin Flode, ledig fra Couf¬
fardie=Farten og allene paa Statens Bekostning. Til at udskibe vore
Producter af Danmark og Fyrstendømmene, og igien at hiemføre os de
