246
fornødne fremmede Vahre, mangler vi da ikke Søe=Folk efter mine Tanker.
Men naar vor Seylats skulde extenderes til fremmede befragtninger, og
vor Commerce til at føre fremmede Vahre til Fremmede, da er det ikke at
negte, at jo Søe=Folk dertil vilde mangle. Langt fra vi heller har Søe¬
Folk, til selv at udskibe de Producter, som Norge kand afsette, særdeles af
Træe=Last; men dette agter jeg heller ikke beqvemmelig eller Staten til Nytte
at kunde skee, i mindste ikke uden samme Skibe skulde gaae paa Fragt; Men
i den Forstaaelse kand hver Nation sige, at den feyler Folk, naar den ene
vil anmasse sig Seylatsen, i mindste over Billigheds Grændser, andre til
Jndpas og Indskrænkning.
5) Angaaende Manufacturer og Fabriqver. Her vil man meene,
at vor Mangel paa Folk yttrer sig paa det kiendeligste. Men førend man
dømmer herom, maae man considerere: 1) At nye anlagte Fabriqver uom¬
gængelig maae begyndes med Fremmede. 2) At ubevant Arbeyde falder al¬
tid tungt, og dertil er Manufactur= og Fabriqve=Arbeyde i sig selv desværre
noget kiedsommeligt. Vil man sige, at det med Haandverker har samme
Beskaffenhed, da considereres: 3) At Almuen, ved at lære Fabriqve= og
Manufactur=Arbeyde, ikke endnu meener sig saa sikre paa at kunde fortiene
Brødet i deres Fædrene=Land, som ved at lære et eller andet Haandverk.
Skomager= og Skræder=Haandverk, er man vis paa, nedlegges her aldrig,
men at de, som har lært samme, derved til deres Døds=Dag kand ernære sig
i Fædrene=Landet. Om de nye anlagte Fabriqvers Bestandighed er Na¬
tionen derimod ikke saa fuld persvaderet. Mange hos os anlagte Fabri¬
qver ere igien nedlagte, og har ikke kundet soutinere sig. De som endnu
ere, befrygtes af mange ikke at staae paa meget faste Fødder, og formeenes
