21
for en stor Deel, at soutineres ved Statens synderlige Protection og an¬
seelige Forskudder. Naar disse Poster ret considereres, da tænker jeg, at
Aarsagen, at man lider ont ved at faae, og vel dyre maae salarere Folk til
Fabriqve=Arbeyde, er ikke egentlig en Mangel paa Folk at tilskrive, men
Nationens Mangel paa Lyst til Fabriqve=Arbeyde, eller og en Mangel, paa
en manglende og forarmet Almue, (om saadant ellers kand siges en Mangel
ved nogen Stat; hvorom muelig meere et andet Sted.) Jeg slutter da, at
til Fabriqver og Manufacturer efter den etendue, de endnu ere bragte til,
vel haves nogen, dog ikke megen Mangel paa Mennesker. Men naar de
skulde bringes til den forønskede point, at vi fremmede Fabriqve=Vahre
kunde undvære, da manglede vi uimodsigelig Folk, og ligesaa mange, som nu
arbeyder for os i udenlandske Fabriqver og Manufacturer. Og langt
fleere behøvedes endnu, om det nogensinde skulde bringes dertil, at vi skulde
fabriqvere for andre.
Vi har da nu ladet vore Tanker løbe om, alle de Steder at inqvirere,
hvor Mangel paa Folk, i Fald den existerer, venteligst maatte findes, og
hvor Arbeydet af Mangel paa Arbeydere, i Fald det stoed, venteligst maatte
staae tilbage. Men førend vi, efter de ved denne Inqvisition forefundne
Beskaffenheder, skrider til nogen almindelig Sententz: Om Staten har,
og hvad Mangel den har paa Folk. Da vil det være fornødent, ligeledes
at begive os did, hvor det kand være venteligt, at finde nogen Overflod paa
Folk, om vi muelig ikke et eller andet Sted skulde antreffe dem, der sad ledige
og ørkesløse; Thi i saa Fald meener jeg det rettest, at disse settes i Arbeyde,
førend man er betænkt paa Midler, Folkets Antal at augmentere. Denne
