210.
At der hører lidet til at gifte sig i nedrigste Stand, men meget, og efter vore
Tiders Beskaffenhed saare meget, til at gifte sig i de høyere. J den Stand
hvor de alle ere Fattige, der gaaer ikke mange Piger ugift formedelst Fattig¬
dom, men i de høyere Stænder giftes snart ingen uden Rigdom og god Til¬
stand. Familiers Conservation, som giver de høyere Stænder saa megen
Betænkning, er en ubekiendt Sag for de nedrigere, og giør dem ingen Hin¬
der eller Ophold i Familiens eller Afkoms Forplantelse. Jkke desto mindre
saa yttrer sig den Mangel paa Folk, hvor den er, alletider ved Almuen;
thi de høyere Stænder recruterer sig altid fra de lavere, og flyder
heraf for de nedrigere dette Gode, som ikke engang kand betages dem, at en
Deel af dem altid finder Leylighed at elevere sig.
Heller ikke maae nogen slutte: At fordi jeg viser Folke=Mangel ved
Almuen og Overflod ved Middelstanden, jeg derfor vil give Anviisning paa
disse nu værende Surnummeraires, dermed nogenlunde at ersette Almuens
Mangel. Ney! jeg vil allene sige saa meget: At hvor dette saaledes befin¬
des, kunde Staten vel være betænkt paa, at remedere sligt for Eftertiden.
Ved denne Inqvisition har vi ingen Ordre, Yppigheden at molestere,
eller dens mange Betientere, som Surnummeraires paa vor Liste ak¬
anføre. Vi anseer den her, som privilegeret, og gaaer den for denne
gang forbi. Muelig vi en anden gang giør os noget dristigere.
Extracten af vor holdte Randsagning bliver da denne:
At Agerdyrkningen feyler ingen eller gandske faae Folk.
At Land=Militair-Etaten feyler efter den fremmede Hvervings Antal.
