212
Andre vil vel og, som en Aarsag til Mangel paa Folk, anføre vore
mange oprettede Enke=Casser, Stifter og Klostere. Hvilke, vist nok, afhol¬
der mange Fruentimmer fra Ægteskab, formedelst deres desuden forefundne
saa rigelige Underhold. Men jeg agter rettest, samme at udelade, Deels
siden de ikke hindrer Ægteskabe blant Almuen, hvor Mangelen egentlig stik¬
ker, Deels siden de heller ikke formindsker Ægteskabenes Tal i almindelighed.
Uagtet alle de i Enkestand eller Klostere hensiddende, feyler dog ikke Fruen¬
timmer for den, der vil gifte sig. Bleve Enkerne gifte, saa skortede det paa
Pigerne. Snarere skulde jeg stutuere: At vore Enke=Casser, (jeg forstaaer
dem, hvor der skeer Jndsatz af Capitaler) befordrer Ægteskabe og Genera¬
tion, og, tænker jeg, at dette allerede spores i Militair- Etaten, at fleere
Oflcierer giftes nu, end for.
Mange har jeg og med Forundring hørt statuere: At, em vore mange
Herregaarde ikke ere en Aarsag til vor Mangel paa Folk, saa kunde dog
samme ved deres Nedleggelse og Forandring til Bøndergods remederes,
sigende: Ar mange Bønder=Familier kunde uimodsigelig leve paa
den Grund, som nu ikkun ernærer en Herremand med sin Familie
Men her maae agtes: I) At i saa Fald Herregaardene til Bøndergods bleve
forandrede, da holdte deres forhen underliggende Bøndergods, som nu blev
Hovnings=Fri, ikke nær saa mange Folk, som de nu holder og maae
holde for Hovningens skyld. 2) At endskiønt Folkene i Landet derved
virkelig bleve fleere, saa blev Landet dog ikke meere Folkerigt; Landvæsenet
vilde end da, som nu, selv behøve alle sine Folk. 3) At man ved saadan en
Forandring gjorde Staten en ubodelig Skade, siden Danmark da ikke
nær kunde udsende den Qvantite Born af Landet, som nu. En
