216
desto større, og Kiøbstæderne meere til Byrde. Jeg tilstaaer nogle faae i
Kiøbstæderne Boesiddende leed derved, nemlig de, som ingen Brug og Næring
har af Ting, afsetlige til Soldatesken. Men alle de, der har Kram og Bou¬
tiqve, der holder ædende og drikkende Vahre, samt alle Haandverker, eller i
mindste de fleeste vilde vinde derved. Mangel af Indqvartering kunde sette
en Deel af vore smaae Kiøbstæder i Decadance. At Koner og Børn kunde
være til Byrde for Regimentet, naar det skulde bruges, finder jeg ikke, ligesaa
lidet som Søefolkets og Matrosens, naar han gaaer til Søes og i Orlog.
At Soldaten da ikke kunde komme ud med sin Lening, refuterer Erfarenhe¬
den, som viser, at de Gifte en general kommer bedre ud, end de Ugifte. Leg
nu hertil den Hielp, som efter ommældte for nogle Aar siden giorte For¬
fatning kunde haves paa Børnenes Forflegning! Men denne Udgift, indven¬
des videre, vilde over samtlige de gevorbene Regimenter blive heel anseelig.
Jeg tænker en liden Hielp kunde være nok, da saa mange gifte Soldater nu
slet ingen har, i mindste tænker jeg, den kunde bestrides med Recrut Pengene,
og hvad Consumptionen derved vilde vorde forhøyet. Vil vi nu balan¬
cere disse Inconveniencer, om de end og vare langt fleere, vægtigere, og
vigtigere, end anført er, saa finder jeg dog ikke, at de nær kand veye op imod
den forhen viiste betydelige Nytte, ved at have Landets egne Børn til Lan¬
dets Værn og Forsvar. Lad være, at dette end i nogen Maade kunde være
Staten til Byrde, saa synes mig dog, at man i en Sag, som vedrører Sta¬
tens Styrke og Sikkerhed, ikke bør Financere alt for sterkt. Skulde
endog et Regiment koste noget meere, muelig det da og kunde være af langt
større Nytte, og naar man fraregner dem, som ordinair deserterer nu, naar
de bruges skal og Leylighed gives, var vel ingen stor Forskiel. Videre behø¬
ver jeg vel ikke at erindre, enten om de mange Besvangrelser og dermed føl¬
