22
paa, at betage Almuen den Frygt, muelig formedelst mange Børn selv at
mangle Livets fornødne Ophold, en Frygt, som riimelig og ventelig kand af¬
holde mange Folk fra Ægteskab. Billigt var det, at Staten i nogen maade
lindrede deres Byrde, som bebyrdes med mange smaae Børns Opfostring,
og vores, som den allermildeste Regiering, sees og noksom af omtalte saa be¬
kostelige Indretning, vilde gierne soulagere videre og paa andre Maader,
saasom, ved Afslag eller Eftergivelse af en eller anden Skat og Afgift. Men,
desverre, den befrygtede Misbrug, hvor den er vanskelig eller umuelig at fore¬
bygge, hindrer eller omstøder saa mange gode Anslag. Videre agter jeg for
værende Tiid ikke fornødent, da Arbeydet og Næringen, ligesom det med
Tiden kunde tilvoxe, selv uformærket og successive vilde forskaffe Folk og
Arbeydere. At formeere Statens Folk videre, end dens Næring tillige for¬
meeres kunde, var ikke tienligt. Og formeeres dens Næring, da siden Æg¬
teskabs og Forplantelses Hindringer i Proportion derefter, derved vorder hæ¬
vede, behøver man ingen videre Bestræbelser at giøre sig for Folkets For¬
meerelse. Til Beslutning vil jeg da kuns sige dette: Ar dersom enhver Stat
fik de Jndbyggere, som den nyere Politiqve ynsker dem, thi alle klager nu
med en Mund efter Moden, at de mangler Folk, da, som Jordens allerstørste
Frugtbarhed langt fra ikke kunde føde dem, vilde de snart changere Tone.
Den mindste Misvext er nu i de fleeste Stater befrygtelig nok, og saa befryg¬
telig, at de, som den rammer, og andre med dem, har Aarsag at glæde sig,
at der ere de Stater, hvor Folket ikke er meget talrig; thi hvor vilde de ellers
blive soulagerede, hvor vilde de faae Tilladelse, Korn og Proviant at
indkiøbe.
