226
destie og Ydmyghed, som sielden har Sted in publicis, men af en egen National¬
Syge, hvilken jeg ikke veed ret at beskrive, uden jeg ville kalde den en ufornøyelig
Mistroe til sig selv og sit eget. J Norge bruges et Ordsprog, som svarer hertil og
lyder saaledes: S. skryter og har intet. J klynker og skaer intet Sat Sapienti.
For at komme til Herr LMrEEN igien, og sige ved samme Leylighed, endnu et
par Ord om denne og følgende Afhandlinger, da vil Læseren finde, at i hvordanne
hans politiske Setninger end ellers ere grundede (hvori jeg ikke vil foregribe Læse¬
rens egen Dom) da analyserer han dem paa en grundig, ordentlig og sammenhæn¬
gende Maade. Kand han end ikke altid overtale sine Læsere til at tænke ligesom han,
da giør han dem dog mangen Gang forlegne for at finde det, som de ville sige ham
imod, og dersom det var min Sag, at censurere hans politiske og oeconomiske Skrif¬
ter, da vidste jeg ikke bedre end at laane samme Ord, som min allerbeste Lære=Mester
LINTRbrivs har skreven for i den brave gamle Provst CoLDs Bog, kaldet:
Consilium 6 Judicium Episcopi Licitum, nemlig følgende: Argumentum, qvod
sibi tractandum elegit paradoxum, eo variæ lectionis apparatu pertractauit Cla¬
rissimus & Per=Reverendus Auctor, ut si minus assensum dissentientibus, at certe
eruditionis variæ confessionem legentibus facile vel elicere possit, vel extor¬
qvere.
