231
kiøbes, da har Tapperhed ikkun en maadelig Secundant i Tarvelighed,
(forstaae! naar den gaaer saa vidt, som de Gamles, at den er føyet med
Rigdoms Foragt) til at forsvare i sær de mindre Stater. Jeg tilstaaer, at
Rigdom, nu Verden commanderes af Penge, nu Penge har saa stor In¬
flux i det politiske Systema, er uomgængelig nødvendig for dem, der vil have
noget at sige i Verden, og altsaa, at det er enhver Stat baade til sin Flor
og Sikkerhed høyt=nødvendig, ikke allene at sette Staten og alle dens Under¬
saattere i den meest formuende Stand, som skee kand, men end og ved alle
billige Midler at afværge, det andre Nationer, hvis Magt befrygtes kand,
ikke i Rigdom og Formue vorder dem overlegen.
Men hvad jeg her til Deels vil kalde udi Tvivl, for Sagen nærmere
at undersøge og oplyse, er dette: Om det og alletider, udi alle henseende
og uden ald Slags Betingelse er, og uomgængelig maae være en¬
hver Stat til Rigdoms og Formues Formeerelse, at den ved egen
Seylats selv henter, og ved egne anlagte Fabriqver selv forfærdiger
sine egne Fornødenheder. Denne Satz er efter mine Tanker langt fra
ikke afgjort
Nogle vil vel meene: At alle de Indretninger, ald den Fabriqve og
Commerce, hvorved Penge kand spares og beholdes i Landet, uomgængelig
uden Exception og Betingelse er Landet til Fordeel, og at denne Satzes
Sandhed er saa øyensynlig, uimodsigelig, og i sær i vore Tider saa aldmin¬
delig approberet og antaget, at det er overflødigt, om ikke formasteligt, denne
Satz nogen nye Undersøgning at underkaste. Men man maae agte, at det
er forgieves, for den, der er vant at undersøge, der har fundet saa mange
