232
Feyl ved Menneskenes Forhold og Indretninger i alle Seculis, der har tor¬
det censurere en Platonem og Lycurgum, og underkiende saa mange af
det store Romerske Senats Foranstaltninger, in Summa der er overtydet, at
største Deelen af Menneskelige Paafund, i hvor raffinerede og almindelig
approberede, dog bærer kiendelige Mærker af Menneskenes store Ufuldkom¬
menhed. For ham er det forgives at Argumentere saaledes: At den Satz:
At alle Maader og Midler, hvorved Pengene holdes i Landet, ere Landet til
Fordel, uomgængelig maae have sin Rigtighed, siden alle Stater nu ere
blevne eenige at anlegge, og ligesom kappes med at anlegge nye Fabriqve og
Commerce, uden at afskrækkes ved alle forefundne Inconveniencer, uden
at spare de anseeligste Bekostninger. Thi saadan een vil svare: At som han
ikke er vant, nogen Satz paa Menneskens Ord og Auctorite at antage, saa
meener han sig og, siden Fornuftens Brug ham og er anbetroet, berettiget
og forbunden, at undersøge endog de meest almindelig antagne Satzer, ja dem,
med desto større Varsomhed, at han ikke af Præjudicer lader sig forlede.
Tillegger man endnu, at Erfarenheden, som ikke kand feyle, viser denne
Satzes Rigtighed, og derpaa opregner, hvorledes adskillige Nationer baade
i de ældre og nyere Tider ere satte i Flor og Velstand ved denne Staats¬
Maxime at observere, da svares: At i de ældre Tider, da faae Fabri¬
qverede og Commercerede for mange, var det en let Sag at finde sin
Regning, og angaaende de nyere Tider, da kand slige Stater muelig være
blevne meere Oeconom og stræbsomme i andre Ting. Staternes Bereg¬
ning, over hvad der er til Vinding, eller ikke, giøres sielden saa accurate,
som Particulaire Folkes, ere dertil og endeel vanskeligere at giøre. In Sum¬
ma en ret Undersøgere han Tvivler og vil tvivle, indtil Undersøgning skeet er.
