234
andre Stater alt forvidt, at den kand skade sig under Absigt at gavne sig, og
gavne andre under Absigt at skade dem.
Og at denne Adskillelse fra andre, at denne Satz: At Pengene bør
blive i Landet, Landet til Fordeel og andre til Svækkelse, saaledes,
som sagt, kand drives forvidt, tænker jeg, at enhver lettelig maae see, eller i
mindste for først fatte Mistanke om, naar man faciliterer Øyesiunet, og
viser ham i det mindre:
Jeg setter, at en Eyere af et lidet samlet Jordegods af got Agerland vil,
i følge denne Satz, indrette sin Oeconomie, og giøre sig samme Bestræbelser
for at holde Pengene paa Godset, som enhver Stat i vore Tider synes at
giøre sig for at holde Pengene inden Statens Grændser. At han misunder
Kiøbstæderne deres af hans Gods hidindtil ved Fabriqver og Commerce
havde Fordeel, og derfor foranstalter, at alle Ting skal hentes fra første
Haand, at intet uden raae Vahre maae indføres, dem Bønderne, enten selv,
eller ved andre, paa Godset skal fabriqvere. Jeg vil nu ikke sige: At han
opretter et Salpeter=Verk og Gevehr=Fabriqve for Jagtens skyld, at han
anlegger Sæbe=Syderier, Raffinaderier &c. for egen og Underhavendes For¬
nødenhed, eller en Papiirs=Mølle for at fournere Fogden Papiir til sit
Regnskab, heller ikke at han sender Skib til Ching for nogle Pund Thee
skyld, til Levante for nogle Pund Rosiner, til Riga for nogle Lispund Hør
skyld, og saa videre. Ney jeg ponerer kuns, at han for sit Huus og Gods
allene vil anlegge Farveri, Garveri og Stampe=Mølle, bruger sine egne Un¬
derhavende, eller forskriver fremmede, til Gyrtler, Knapmager, Kaaber= og
Kleinsmed, Stoelmager, Feldbereder og Reebslager=Arbeyde, og saa videre,
