23
paa det ingen fremmet Haandverksmand skal drage Penge af Godset, og at
han ligeledes fra første Haand vil hente de Ting, som er hver Mands Brug
paa Godset, saasom Tran og Tiere, Sild og Salt, Kalk, Steen og Steen¬
kull &c. for selv at beholde de Penge, som de Handlende hidindtil ved hans
Gods har profiteret. Her seer nu enhver lettelig, at denne Satz i saa Fald
blev dreven forvidt. At Proprietairen og hans Gods ved saadan Oecono¬
mie snart vilde blive ruineret, at hans Gierighed vilde kuns paadrage Armod,
og hans Misundelse fornemmlig komme ham selv til Last. At han derimod
gjorde bedre, om han allene ret passede Agerdyrkningen, hans rette Rigdoms
Kilde, end ved at legge saa mange Jern i Jlden. At han selv levede bedre,
om han tillige vilde lade andre leve, og at Pengene afholdtes af Godset, i
det han søgte at beholde dem.
Nu tilstaaer jeg vel, at en heel Stat, bestaaende af adskillige Provin¬
cer, langt fra ikke i samme Grad finder de omtalte Inconveniencer ved en
saadan efter denne Satz indrettet Oeconomie, som et eneste Gods eller lidet
District nødvendig maae finde, men at disse Inconveniencer formindskes
efter Districtets Størrelse. Vi gaaer da derpaa nærmere til Sagen, og
skal jeg vise:
I. At en Stat kand drive denne Satz forvidt: At Pengene bør
blive i Landet, Staten til Fordeel og andre til Svækkelse. Formedelst
en eller anden Omstændighed kan det være en Stat tienligere, at overgive
een, og en anden Stat den Fabriqve og Commerce, og fordeelagtigere at
tage et eller andet Slags Vahre fra andre, end selv enten at hente eller fabri¬
qvere dem. (Forstaae, at jeg under alt dette setter, at enhver Stat
