240
giøres anseelige Forskud og Tilskud. Men disse Friheder og Til¬
skud, siger man, er kuns for Begyndelsen, og cesserer, naar Ver¬
ket er kommen i Drift.
Vi undersøger da, hvad Staten indbringes ved Consumptionen af
en Fabriqve, der uden slige Undsetninger soutinerer sig selv. Og bliver da
Qvæstio: Om Consumption i almindelighed virkelig er Staten til For¬
deel. Man agte her den betydelige Forskiel, imellem, at indbringe Penge i
Landet, og i Landets Fiscum. Jeg tilstaaer, at Staterne allevegne deraf
drager store Intrader fra sine Underhavende, men derfor kand dog ikke raa¬
des dem, at de skal beflitte sig, at consumere al Ting i Landet, eller statue¬
res; At jo meere der consumeres i Landet, jo fordeelagtigere for Landet og
Publicum. For desto bedre at kunde ligne Skatterne, som Landets Fiscus
til almindelig Brug behøver, mellem Stænderne, mellem Riige og Fattige,
og for desto lettere og vissere at oppebære dem, er den Praxis snart over alt
bleven almindelig, at legge Skat og Afgift paa alle Levnets=Midler, som for¬
tæres og bruges skal. Men man bedrager sig meget, om man tænker, at det
er Landets Fordeel, jo meere der consumeres, fordi dets publiqveIntrader
derved stiger; Thi skulde dette staae fast, at det altid var Landet meest for¬
deelagtig, som indbragte fleest Penge i Landets Fiscum, saa kunde man og
sige: At jo fleere fremmede Vahre der blev indført, jo fordeelagtigere for
Landet, siden Tolden da indrentede desto meere. Ja saa kunde man og gaae
saavidt, at statuere: At Drukkenskab og Kortspil, jo meere gængs, jo meere
fordeelagtig for Landet. Drukkenskab formedelst den forøgede Consump
tion af Øll og Brendeviine, og Kortspil formedelst den Skat, Staterne
legger, eller kand legge paa hvert Spil Kort, som bruges. Ney det som
