242
denne sidste Betingelse, at de fortiener og indbringer Landet, hvad de consu¬
merer, i saa Fald er Consumptionen vunden, og indbringer Fabriqven
meere, er og Statens Vinding større. Hvorved dog maae observeres:
At, dersom Fabriqven enten faaer Tilskud og Assistence fra Staten, eller
erholder Forbud, for at drive sine Vahre i høyere Priis, end fremmede, da
bortfalder denne Vinding, siden Fabriqven derved noksom tilkiendegiver, at
den ved eget Arbeydes Fortieneste ikke kand soutinere sig. Saalænge der¬
fore, at Fabriqven behøver disse og saadanne Soutiens, nytter det ikke, at
tale om Consumptionens Forøgelse, Staten til Fordeel; thi det er jo fatte¬
ligt nok, at det er et og det samme, enten Staten, ved forundte Forbud paa
fremmede Vahre, driver sine Fabriqvers Vahre i høyere Priser for Sta¬
tens Jndbyggere og meenige Mand, eller den paalegger dem en derefter pro¬
portioneret Skat og Afgift til Fabriqvernes Soutien. Hvor og naar
Fabriqven derimod kand soutinere sig selv, der tilstaaer jeg, at Consump
tionen er vunden.
2) Hvad Entrepreneurs, Interessentere, Fabriquerer og Arbeyds¬
Folkene over deres Renter og fornødne Ophold kand oplegge. Her maae
man nu ikke regne paa, hvor anseelige Capitaler der i forrige Tider ved Fa¬
briqver ere erhvervede, da nogle Nationer fabriqverede for alle andre;
Nu derimod da enhver Nation, ja snart hver Province og District vil
fabriqvere for sig selv, da ere saa store Gevinster ikke meere at forvente.
Efter Fabriqvernes Antal falder Priserne, og følgelig Gevinsterne med.
3) Da vorder andre ved Fabriqvers Anlegning satte i Næring, saa¬
som Møllere, Bagere, Bryggere, Skrædere, Skomagere &c. Med disse har
det nu samme Beskaffenhed, som nyelig mældt er om Fabriqve=Folkene: At
