243
hvad Publicum egentlig vinder ved det derved tiltagende Antal af Haand¬
verks=Folk, Bagere, Bryggere og deslige, er Consumptionen, og hvad de
over deres fornødne Ophold kand oplegge.
Tolden af de fremmede Vahre, som indføres til Fabriqverernes Sub¬
sistence, enten det er til Legemets Ophold, eller til Klædedragt og Meuble¬
ring, kand ikke beregnes Staten til Vinding, siden den, Tolden uagtet,
imodsigelig taber ved fremmede Vahres Jndførsel. Altsaa kand Tolden
snarere henføres Staten til Gravamen, end til Vinding, helst paa de Ste¬
der, hvor mange fremmede Ting, efter den der brugelige Levemaade, reqvire¬
res til Fabriqverernes Subsistence.
Vil man sige: At Staten dog vinder dette derved, at Folket i Landet
bliver meere populeus. Da maae jeg 1) henvise dem til forrige Satzes
Undersøgning, hvori jeg agter det gotgjort: At det ikke altid og uomgænge¬
lig er en Stats Fordeel, at den blive meere Folkriig. 2) Da seer jeg neppe,
om Fabriqven ellers skal soutinere sig, at den kand recrutere sig selv, min¬
dre, at den skulde fournere Folk til andre Ting. Vil man replicere: At
den vel inddrager og samler sig Folk fra andre Steder, da tilstaaes det, under
det Tilleg: Staten mange gange til anseelig Bekostning. J Almindelighed
maae man agte: At skiøndt Menneskenes Antal i Landet bliver større, kand
jeg dog ikke sige, at Folket, egentlig talt, bliver meere populeus og overflø¬
dig, den stund Fabriqven selv behøver alle sine Folk og deres Afkom. Over¬
alt slutter jeg saaledes: Er Folket i Landet ikke meere frugtbar, end at hver
Stand nogenlunde net op recruterer sig selv, saa overskyder ventelig heller
ingen fra Fabriqven til andre Handteringer. Og er Folket der i Landet
