244
almindelig frugtbar og overflødig, saa behøver det ikke saadan Overskud, og
kand ikke ansees, som en Fordeel.
Men siger man tvert imod: At Staten dog vinder dette derved, at
den setter en Deel af sin overflødige Almue i Arbeyde, som ellers vilde
mangle Brød, og være Staten til Byrde. Da consenterer jeg gierne, at,
i saa Fald at Staten har Folk til overs, der mangler Næring og Arbeyde,
da er det Statens store Fordeel, at den setter dem i Arbeyde. Thi, endskiøndt
at de ved eget Arbeyde ikke kunde ernære sig selv, uden Publici Tilskud og Assi¬
stence, kunde Staten dog giøre Regning, at den profiterte, alt hvad disse
forrige Løsgænger fortiente, siden den dog desuden maatte underholde dem
slet ørkesløse. Dette holder jeg for den lovligste Maade at employere en
overflødig Almue, og præfererer den frem for Emigrationer, og Krigs Yppelse,
siden alt dette mestendeel gaaer ud paa, at skille enten dem eller andre ved
Livet. Paa denne Regning grunder sig de, for paagrebne Betlere og Løs¬
gængere, hos os oprettede Tugt= og Manufactur=Huuse; hvilke ikke kand
siges, at være Publico til Byrde, ald den stund de ved eget Arbeyde fortie¬
ner nogen Andeel i den Summa, som desuden til deres Ophold nødvendig
reqvireredes.
Meere, end disse anførte Poster. 1) Consumptionen. 2) Hvad
Fabriqvens Interessenter og Folk over deres Renter og nødvendige Sub¬
sistence oplegge kand, og 3) hvad det Antal Haandverks=Folk, Møllere,
Bagere, Bryggere, Høkere &c. som ved Fabriqve=Folkene ernæres kand,
over deres Subsistence kand oplegge, og ellers i Consumption og Skatter
importere Publico, finder jeg da ikke, at kunde beregne Staten, naar den
