24
tages ved nye Fabriqvers Anlegning; Thi endskiønt Folk til Fabriqven,
paa de Steder, hvor ingen Overflod er, vel bliver at faae, saa kand man dog
hverken vente at faae dem for den Sold og Hyre, heller ikke hos dem at finde
samme Flittighed, som hvor Almuen er overflødig. Og at vilde forskrive
dem andensteds fra, hvor de kand faaes meere arbeydsomme og bedre kiøb,
nytter heller intet, de vil snart rette sig efter Landet, de kommer i, og hverken
arbeyder meere eller bedre Kiøb, end andre. Dette allene, seer man nu nok,
kand giøreen mægtig Rabat i en Fabriqveurs Regning. Skal han give
(jeg setter allene) fem Folk saa meget, som sex kand haves for i udenlands
Fabriqver, og sex Folk hos ham saa ikke arbeyder meere, end fem paa andre
Steder, saa skal han jo arbeyde omtrent; Deel ringere, end andre Fabri¬
qver, hvorledes kand han da holde Priis med andre? Og Staten vil i saa
Fald ligeledes finde Rabat i sin Regning, naar den for samme Arbeyde skal
underholde fleere hiemme, end paa fremmede Steder. Og er nu Forskiellen
paa Løn og Arbeyde større, end her supponeret, saa vil Gevinsten for Fa¬
briqver og Publicum derefter forringes, om ikke forvandles til reent Tab
og Forliis. Som man har observeret: At Riige og høye Stands=Per¬
soner gemeenlig ikke bliver de beste Landmænd, saa kand det vel og med Føye
befrygtes: At Nationer, som af Naturen ere rige, jeg meener, som har over¬
flødige Landets=Producter efter Jndbyggernes maadelige Antal, heller ikke
vil agere de beste Fabriqveurs.
Under denne Post maae tillige observeres: At Almuen, hvor Fabri¬
qven anlegges, ikke er vant til en bedre Levemaade, end sædvanlig paa andre
Steder, thi, endskiøndt jeg agter, at Folkets Mængde eller Mangel for
største Deel regulerer, tillige med deres Fattigdom eller Rigdom, deres
II. Deel.
