251
dens Antal, det veed jeg ikke, hvorledes jeg rose skal. Da jeg ikke kand over¬
give dette Principium: At den Regierings=Form er den beste, billigste og
retfærdigste, hvor Almuen lider best, dog indskrænket inden sine tilbørlige
Grændser.
Angaaende II. Fabriqvens Bygninger, da maae observeres: At
en Fabriqve i sine Bygninger ikke anlegges med alt for store Bekostninger.
Straxen i Begyndelsen er det jo ikke mueligt, at sette en Fabriqve i sin fulde
Drift, og mindre at finde den fornødne Afsetning for disse uforsøgte, og for¬
medelst deres Nyehed halv suspecte Vahre. Skal nu disse spæde og i Op¬
vext værende Fabriqver bære samme Byrde i Renter af de til Bygninger,
Pakhuuse, og andre Reqvisita anvendte Capitaler, med andre ældre Fabri¬
qver, der har fuld Drift og Afsetning, hvad Under, at de da enten døer udi
Fødselen, eller strax forknyttes saaledes, at de aldrig kommer til Vext og Før¬
lighed. De nye Fabriqver har desuden Byrde og Besværlighed nok, blant
andet, at de maae forskrive og anhverve fremmede Mestere og Folk, da ingen,
som ret forstaaer sin Konst, gierne bryder op fra sit Fædreneland, uden for
en anseelig Vinding. Jeg skulde agte det raadeligere, at enhver Fabriqve be¬
gyndtes saa liden, og med saa lidet Jndskud, som mueligt, og at den saa aug¬
menterte sig selv med Tiden. Dog maae jeg tilstaae, at den stund man
er i den Tanke, at Fabriqver umuelig og paa ingen anden Maade kand
komme i Stand, end ved Forbud af fremmede Vahre, da kand dette heller
ikke vel gaae an i Begyndelsen; thi den stund egne Vahre skal selges dyrere,
da maae Staten have saa stort Forraad, at den kand gjøre et almindelig
Forbud paa samme Vahre fra fremmede Steder, forinden hvilket slet ingen
Afsetning kand forventes. Men naar nu saa stort Forraad af et Slags
