252
Vahre haves, at Forbud derpaa fra fremmede Steder allereede gjort er, da
synes mig, det var rette Tiid for andre (naar ingen Monopolia eller Privi¬
legier hindrer) at begynde paa smaae Fabriqver, og saa at lade dem voxe
og extendere sig selv med Tiden.
Angaaende III. Stedet, hvor Fabriqven anlegges, da bliver at ob¬
servere: 1) Om Renterne der, ikke ere anseelig høyere, end paa andre
Steder, thi denne Byrde vil ikke allene trykke den i Ungdommen, men vente¬
lig følge den bestandig. Skal dens Entrepreneurs og Interessentere have
større Interesse af deres Penge, end paa andre Steder, hvorledes kand da
Fabriqven holde Priis med andre, eller komme til den forynskede fordeelag¬
tige Flor og Drift?
2) Om Victualierne der ikke er dyrere, end sædvanlig andre Steder.
Enhver Stat, som selv ikke fabriqveurer (siger man, og jeg tilstaaer det) un¬
derholder i den Sted Fabriqveurer paa fremmede Steder alt efter Mængden
af et hvert Slags Vahre, som den indfører og forbruger. Men dersom Pro¬
vianten nu er en Deel lettere, hvor dens fremmede Fabriqveurer underhol¬
des, og Staten derimod kand bortselge en lige Andeel Proviant til fremmede,
og det en Deel dyrere, saa vil Statens eragtede Tab, ved at holde sine Fa¬
briqveurer uden Rigs, enten formindskes eller bortfalde. Og skulde Prisen
paa Provianten, som den paa fremmede Steder indkiøber til sine der ha¬
vende Fabriqveurs, være anseelig mindre, end Prisen paa de Victualier, den
derimod til andre kand afhændige, kunde Staten og have Fordeel ved at
holde sine Fabriqveurs uden Rigs. Vil man sige, at i saa Fald maatte Vi¬
ctualiernes Priis her og der differere mangfoldig. Da considereres
