først, hvad den egentlige Gevinst i vor Tiid kand eragtes ved indenlandsk
Fabriqver, naar de endog har lige Beqvemmeligheder med de udenlandske,
som forhen viist er. Dernest, at Victualiers Priis kand differere meget i
et og samme Land mellem Søestederne, og de Steder ti a tolv Miil bedre
ind i Landet, formedelst den lange Udkiørsel, langt meere imellem adskillige
langt fra hinanden bortliggende Lande; og kommer nu dette dertil, at Leve¬
maaden kand være slettere paa de fremmede Steder, uden at tale om fleere
Fordeele, som de fremmede Stæder kand have, og fleere Statens egne In¬
conveniencer, da agter jeg det ikke utroeligt: At det jo kand være den eller
den Stat tienligere, at kiøbe de eller de Fabriqve=Vahre fra andre, end selv
at fabriqvere dem. Og er det mueligt af denne Aarsag, at Europæerne
(som forhen mældt) finder bedre Regning at hente fabriqverede, end raae
Vahre fra Ostindien, Bengalen, China &c. nemlig formedelst den der væ¬
rende ringere Priis paa Victualier, samt slettere Levemaade, muelig Folkets
Overflødighed, i Henseende til Næringen, og saa contribuerer en Deel
dertil.
For de fabriqverede Vahres Udførsel ere vel de Steder de beqvem¬
meste, hvor der er Seylats og beqvem Udførsel, men der er Victualier igien
gierne dyrest, siden de Commercerende, saa snart noget er at vinde, ikke
forsømmer at henføre dem, hvor de gielder meest. Øerne og Søestederne
holder derfor altid Priis omtrent med de dyreste Steder, som beqvemmelig
besegles kand, naar Udførselen er fri. Des Aarsag agter jeg de Steder i
store og nogenlunde frugtbare Lande, fra hvilke Victualiers Udførsel er van¬
skelig, de beqvemmeste for Fabriqver af de Vahre, hvor der i en liden Qvan¬
tite stikker temmelig Capital, saa at deres Udførsel til Søestederne er meget
