210
Den stund nogle faae Stater og Stæder, som i fordum Tiid, allene
eller for største Deelen, bemægtiger sig Seylatsen og Commercen, da maae
samme uomgængelig være dem af største Importance og Betydenhed. An¬
dre Stater kand billigen eragte sig derved præjudicerte, Deels siden de be¬
tager dem den Andeel i denne Næring, som dem efter Proportion og Om¬
stændigheder billig tilfalde kunde. Deels fordi de faae Commercerende
Stater og Stæder da kand tvinge Priserne paa de transporterte Vahre,
da de har ligesom et Monopolium paa Transporten.
Dersom enhver Stat derimod vindicerte sig sin Andeel i Seylats og
Commerce, proportioneret efter Billighed, efter Staternes Størelse,
Situation, Producter og andre Omstændigheder, saa at den ene Stat ikke
kunde siges præjudiceret ved den anden, da kunde derved haves god og bil¬
lig Næring, men ingen overmaade Vinding forventes.
Existerer derimod tredie Casus: At enhver Stat vil forcere Com¬
merce og Negoce, extendere sin egen og indskrænke andres, sette sin i
Flor, andres til Ruin og Undergang, da maae slige hinanden modstridende
Bestræbelser nødvendig komme den ved Commercen værende Næring til
anseelig Afgang. Disse Bestræbelser, som saaledes er ald Commerce og
alle Commercerende til Afgang, vil i sær trykke de Stater, som har de
fleeste og største Inconveniencer for at anlegge og extendere Commer¬
ce, og mindst Force til at naae saadan deres bud. Saa at der vel og kand
være de Stater, der har saa liden Force, saa mange Inconveniencer, og
saa mange og mægtige fiendlige Bestræbelser imod sig, at de giør best, at de
ikke indlader sig i denne Kamp, men desto nøyere i agttager andre Ting, og
