261
ved Tarvelighed at etablere, indskrænker, saa vidt muelig, alle fremmede
Vahres Jndførsel, end at de tilsætter deres Kræfter, og svækker sig selv ved
unyttige Bestræbelser i en Kamp, hvor de dog, efter ald Anseelse, stedse vil
succumbere. Thi efterdi der er saa gandske stor en Forskiel saavel imellem
adskillige Staters Magt, som deres Beqvemmeligheder til Commerce, da
kand de Staters Bestræbelser, som har saa anseelig større Magt og For¬
deel, vel ikke være frugtesløse.
Naar nu Commercen i almindelighed er kommen i denne sidst om¬
mældte Situation, at enhver Stat (efter at alle Billigheds Love ere tilside
satte, og egen Fordeel til eeneste Regel og Rettesnor antaget) legge alle Aarer
om borde, for egen Commerce, at extendere, og andres at under minere
og indskrænke, da tilstaaer jeg: At enhver Stat, der nogenlunde har
Formue og Beqvemmelighed til Commerce, har Ret, Føye og Aar¬
sag, at den blant Verdens saa almindelige Bestræbelser bruger sig,
og giør sit beste, ikke allene i at styrke og udbrede sin Commerce,
men endog i at svække andres. Og den stund ikke bruges, uden lovlige
og sædvanlige Midler, kand Staten derudi ikke siges at agere, uden defen¬
sive, den stund heele Verden, som det synes i vore Tider, af alle Kræfter,
skiønt hemmelig, strider imod hinandens Commerce. Enhver saadan
Stat, siger jeg, er det raadeligt og tienligt, for at holde Pengene i
Landet, for selv at have Fordeel, og andres Fordeel at indskrænke,
at extendere sin Commerce, ald den stund den ikke outrerer og for¬
cerer den saavidt, at den derved haver Tab i Steden for Vinding.
Og at dette, som ved Fabriqve saa ved Commerce, i en eller anden Til¬
fælde lettelig skee kand, skal jeg allene illustrere med et par Exempler.
