262
Nogle vil meene: At det baade var billigt og fordeelagtigt, om Norge
udskibede sine egne Bahre, saasom Sild og Tømmer=Last, uden at tale om
andre Norges Producter. Hvad Billigheden betreffer, da har jeg dette at
erindre: At den Stat gaaer forvidt i sin Paastand, som vil agte det billigt,
baade at den udskiber sine overflødige Producter, og selv henter sine egne
Fornødenheder fra andre Steder. Efter Billigheds Love bør den overgive
enten den ene, eller anden Post, eller Halvdeelen af begge; siden de Vahre,
som en Stat agter sig berettiget at udskibe, ere de samme, som en anden agter
sig berettiget at hente, & vice versa. Fordeelen betreffende, da agter jeg
tvert imod, at det vilde geraade Norge til anseelig Forliis, om de saavidt vilde
extendere deres Seylats, at de selv vilde udføre deres Sild og Tømmer¬
Last. (*)
1) Fordi de ikke nær for saa ringe en Gevinst kunde udskibe den, som
de nu af hentes og udskibes for af andre. De Norske Fartøyer vilde for
største Deelen komme til at gaae ledige tilbage fra de Steder, hvor deres Last
og Vahre vare henførte, efterdi der paa disse Steder ikke just var Afsetning
paa de Vahre, som Norge igien behøvede, og Norge desuden ikke nær behø¬
ver saa mange Ladninger indført, som det kand afhændige. Andre Nationer
) Norge udskiber virkelig, skiønt ikke alle, saa dog den største Deel af sine Sild og
andre Fisk=Vahre, Deels til Øster=Søen, hvor fra hentes Korn tilbage, Deels til
Frankerig, Spanien og Middelhavet, hvor fra hentes Salt eller og fares paa Fragt.
Det samme skeer med Kaaber og Jern. Tømmer=Vahre derimod hentes mest af
Engelsmanden i fredelige Tider, mens nu maa Normanden selv føre det over, om,
han vil skilles derved. Hollænderne hentede i dette Seculi Begyndelse sin meeste
TømmerLast fra Norge, mens nu fra Narva, Reval og Riga.
