26
kand derimod paa deres Seylats til og fra Øster=Søen, paa henveyen, om
de udgaar tomme for at hente Ladning, paa hiembeyen, om de hiemgaar
tomme, med meget ringere Bekostning medtage en Ladning Sild eller Tøm¬
mer hen eller hiem. Vil man sige: De Norske Fartøyer kunde efter afsatte
Ladning, gaae i fremmede befragtninger, da svares: At dette dependerer
af Lykken, Conjuncturerne og andre Nationer.
2) Tømmerlasten i sær angaaende, da vilde vel Norge, om de selv vilde
udbringe ald deres Tømmer=Last, ikke nær faae det for deres Tømmer paa de
fremmede Steder, som nu betales dem Hiemme af Fremmede, som selv af¬
henter det. Thi, siden der er saa mange og differente Sorter Tømmer,
hver til sit Brug og Arbeyde, da forstaaer det sig, at det er rettere, at den,
som behøver Tømmeret, snart til et Brug og snart til et andet, selv udseer og
udsøger, hvad han veed for sig best brugelig og afsetlig, end at Eieren tilbrin¬
ger det, som ikke kand vide, hvad der paa et hvert Sted og paa hver Tiid
meest begierligt er. Saaledes er der visse Vahre, dem Eyeren med større
Fordeel falholder hiemme, end udfører og frembyder paa fremmede Steder.
Og som nu Seylatsen kand outreres en Stat til Skade, i at udføre
fine Producter, saa kand det samme og skee i at hente, hvad den behøver fra
Fremmede. Dersom en Stat selv og ved egne Skibe vil hente alle sine
Fornødenheder fra Fremmede og fra første Haand, da fulgte jo, at en Ne¬
gociant mange gange maatte lade et ledigt Skib gaa over Søen lang Veys,
allene for at tage Ladning tilbage, ja vel undertiden ikkun en liden Qvantite,
naar fuld Ladning ikke var afsetlig, da han ellers i den Sted med megen min¬
dre Bekostning der, enten gandske eller til Deels, kunde fragte fremmede
