264
Skibe, som dog ellers ledige, omtrent samme Vey skulde passere. Ved Sey¬
latsen saaledes at outrere, bortfaldt alle fremmede befragtninger, som nu er
til saa stor Fordeel for den heele Commerce, saa vel den ene, som den an¬
den Stat, siden ikke enhver, som henbringer en Ladning til noget vist Sted,
just derfra for sig selv og til sit hiem behøver, eller med Fordeel kand tage
Ladning tilbage, ikke heller enhver, som vil hente noget fra et vist Sted, just
dertil har Ladning hiemme fra, eller for sig selv, at henbringe.
Dette maae da være nok til at vise, at heller ikke ald Seylats og Com¬
merce, hvorved den Fragt og Hyre gives til Landets egne Folk, som ellers
maatte gives til Fremmede, derfor kand siges at være Staten til Fordeel.
Og skal jeg heller ikke videre opholde Læseren, enten med at beregne, hvad
Fordeel Staten deraf egentlig tilflyder, at Hyren og Fragten bliver i Landet,
naar Seylatsen paa beste og fordeelagtigste er indrettet, eller hvor lettelig
denne Statens forventede Vinding, dersom Seylatsen forceres forvidt, i
mange Tilfælde og formedelst adskillige Inconveniencer kand bortsmelte, ja
end og til Tab vorde forvandlet. Hvilket Læseren desuden, af det, som for¬
hen om Fabriqver i saa Maader mældt er, formedelst Beskaffenhedens Lig¬
hed, lettelig vil falde i Øynene.
Vor Undersøgning er da bragt til Ende, og har vi tydelig befunden:
At alle de Indretninger, det være sig Fabriqveurs, Manufacturers, Sey¬
latses eller Commerces Anlegning eller Udbredelse, hvorved Penge spares og
beholdes i Landet, derfor ikke just kand siges Landet til Fordeel. Men at
man ved enhver saadan Tings Anlegning, maae giøre meget nøyere Under¬
søgning, Overslag og Beregning, at mange og adskillige Ting maae i agt¬
