26
tages, forinden man med tilforladelig Sikkerhed kand statuere: At den eller
den Indretning vil geraade Staten til Fordeel.
Jngen dømme nu: At mit Absigt maae være, at decouragere
nogen fra Manufactur, Fabriqve, Seylats og Commerce. Ney
ingenlunde! Jeg vil da først sige Anledningen til denne min Un¬
dersøgning, og derpaa den Nytte, jeg derved intenderet haver.
Angaaende Anledningen, da falder jo Discoursen nu i alle Selskaber,
i hvor man end vil ende eller begynde, gemeenlig ud paa Manufactur, Fa¬
briqve og Commerce, thi disse Ting er det, der i vor Tiid giver meest
Opmærksomhed, og i alle Stater foraarsager adskillige Foranstaltninger,
Forandringer og Begivenheder. Her gaaer det da, som i ald anden Sam¬
tale, at nogle agere pro, nogle contra. Men de fleeste Raisonnements,
jeg har hørt eller læst, saavel pro som contra, maae jeg tilstaae, har aldeles
ikke gefaldet mig. De, der har ageret Defensores, har beraabt sig paa:
At derved blev Pengene i Landet. At Landets Revenue og Con¬
sumption blev formeeret. At Landet blev meere Folkerig. At
mange Mennesker bleve satte i Arbeyde og Næring &c. Opponen¬
tes har derimod beraabt sig paa: At Tolden, ved det Handelen ikke
meere vare fri, mægtig blev forringet. At Consumptionen (naar
man ikke udtager en eneste Byes, men beregner heele Statens Consump
tion) omtrent var den samme, siden saa mangfoldige Kræmmere og
Kiøbmænd, som før levede, og levede vel ved Handelen, nu maatte nedlegge
den, og at Publicum og alle de Kiøbende leed ligesaavel, som de
Handlende, og at de ikke fattede, hvor og hos hvem Pengene, som
II. Deel.
