274
ning, at den bestandig vil giøre samme Figur i Verden, som nu. Hvor er
Troja, Tyrus og Carthago? Hvad er Grækenland og Ægypten imod det,
de forhen været haver? Endelig 3) kand de nyere Handlende og giøre sig
Haab at vinde lidet efter lidet, naar de ældre Handlende geraader i Krig;
thi som de sidstes Handel derved standser og indskrænkes, saa er det da for¬
nemmelig at de første skal bruge sig. Dette indseer Hollænderne tilfulde, der¬
for vil de saa nødig tage til Sverdet, thi enten de derved vinder eller taber, saa
ere de visse paa at tabe i Commercen, som uomgængelig, om ikke af Fien¬
den, da af andre vorder dem indskrænket; Derfor er Neutralitæten alletider
deres Val; thi den giør dem ikke allene trygge for Tab i Commercen, men
endog sikkre paa Vinding. Medens andre kriger, har de fri Fangst og Fart,
extenderer Commercen, som just da er meere fordeelagtig, og gaar saaledes
af med Byttet. Engellænderne sidder Kaarden derimod ikke saa fast i Skeede;
Men de har heller ikke just den Aarsag at frygte for Krigen, og den derved
foraarsagede Halt og Indskrænkning af Commercen, som Hollænderne,
hvis Liv og Aande, hvis Styrke og Velfærd allene bestaaer i Commerce.
Betreffende derpaa II. Den Danske Stat, og
1) Dens Commerce og Seylats, da tænker jeg, det er dens
stor Fordeel, at samme befordres og extenderes, alt saavidt uden
kiendelig Tab skee kand. Thi for først har den dertil den allerfordeelag¬
tigste Situation. Lad være nu, at den noget sildig har i agttaget denne sin
Fordeel, og at andre Stater deri mærkelig er kommet den tilforn, saa bør
man dog ikke overgive Forhaabningen, at hvad som er forsømt, jo mueligen,
i mindste i nogen Maade, indhentes kand ved en eller anden forefaldende Re¬
volution og favorable Leylighed, saa at den Danske Stat kand komme til
