276
nage, Circumspection og Forsigtighed. Men om man nu kand love sig
den tilbørlige Menage og rette Forfatning ved denne Nation, det er en an¬
den Sag. J mindste lader det, som Forfarenheden havde noget herimod,
skulde jeg derfore mistrøste om, at Fabriqver her nogensinde fik Fremgang,
saa blev det for en stor Deel af den Aarsag, at jeg torde intet Haab giøre
mig, at de menagerlig nok bleve anlagte og fortsatte. Dog vil jeg ikke
gandske overgive Forhaabningen, dersom en betydelig Misbrug forebyg¬
ges kand.
Thi jeg har et vist Paradox, det jeg af Frygt for aldmindelig Mod¬
stand har vegret mig ved at omtale, det jeg dog nu til Slutning finder mig
forbunden at aabenbare, hvilket da er dette: At den store Soutien fra Sta¬
ten, Friheder, og i sær de forundte Forbud paa fremmede Vahres Jndførsel,
hvorved Fabriqverne skulde, og, hvis ingen Misbrug skeete, og virkelig kunde
hielpes og befordres, just kand være en vigtig og betydelig Hindring for mange
Fabriqver i at opnaae den forventede og forynskede Flor og Drift, og det
formedelst den Misbrug, Fabriqveurs og Interessentere giøre kand af disse
Statens enten forventede eller forundte Soutiens; Thi 1) kand saadan
Misbrug giøre det, at der ved mange Fabriqvers Anlegning ikke synderlig
vorder henseet til Menage, enten i Bygninger eller andre Reqvisita at an¬
skaffe, fremmede Mestere at forskrive, eller Betientere, Bogholdere, Inspe¬
cteurer &c. at salarere. 2) Kand samme Misbrug giøre det, at Verket
ikkun koldsindig, og ikke med tilbørlig Agtsomhed og Vindskibelighed vorder
paadrevet og fortsat. 3) At Interessentere ikke med nogen billig Rente
eller Interesse vil være fornøyede, da de vel, i mindste hvad en Deel Fabri¬
qver er angaaende, giør deres Regning saaledes: At det forventede eller for¬
