undte Forbud paa fremmede Vahres Jndførsel, kand indemnisere dem i
alting, holde dem sikker for Tab, og forsikkre dem nogenlunde om den Ge¬
vinst, de have vil. Saadant Forbud er dem et Monopolium, om der end
og af samme Slags Fabriqver ere meere, end een, siden alle Kiøbere af des¬
lige Vahre ere forbundne at kiøbe hos dem, og Priisen dependerer meest
af dem selv og deres Staten gjorte og foreviiste Beregninger, under Forsik¬
ring, at de uden Tab ikke kand selges lettre.
Siden saadan Misbrug nu saa lettelig kand skee, og, jeg tænker, med
Føye altid kand befrygtes, (og er det ikke skeet, da er det ret et besynderligt
Beviis paa Ærlighed. Men at fremmede Vahre skulde indsniges, og af Fa¬
briqven udselges for egne fabriqverede, vil jeg heller ikke just troe, siden det
igien var et synderligt Beviis paa Underfundighed) da, meener jeg, at For¬
bud paa fremmede Vahres Jndførsel, om mueligt, skulde eviteres, efterdi
Staten og Publicum ved dets befrygtelige Misbrug kand defrauderes, og
Fabriqverne selv i saa Fald bestandig afholdes, nogensinde at komme til den
forynskede fordeelagtige Point, at holde Priiser med andre.
En Aarsag maae der dog være: At Fabriqver efter saa mange, og mange
Aars, saa store, idelige og kostbare Bestræbelser, dog ikke her, ligesaa
vel som paa andre Steder, har kundet komme til behørige Drift,
men at de virkelig synes, jo meere undsatte, jo meere at være satte
tilbage. Et Arcanum, som giør hinder, maae et eller andet Sted
ligge skiult, og muelig snarest der, hvor man mindst har været det
forventende, siden det til dato ikke er udfunden. Og har jeg megen
Formodning, at denne hemmelige Hindring just maae ligge ved Fa¬
