278
briqvernes Hielpe=Midler. J almindelighed ved den Forhaabning,
Fntrepreneurs og Interessentere har giørt sig, at Staten, som
saa meget favoriserede Fabriqvers Anlegning, dog tilsidst, i hvor
det end løb af, vilde holde dem Skadesløse, og i sær ved det forven¬
tede eller forundte Forbud af slige Vahres Jndførsel fra fremmede
Steder.
J Steden for de hidindtil brugelige Forbud paa Jndførsel af fremmede
Vahre, skulde jeg da agte bedre, i Fald ingen uden Statens Soutien vilde
paatage sig at anlegge en Fabriqve, som i Tiden eragtedes Staten fordeel¬
agtig: At en saadan Entrepreneur imod Forsikring og Caution, at saadan
en Fabriqve af saadan Størrelse i saa mange Aar, af ham og Arvinger fort¬
settes skulde, en vis fastsat og efter Beskaffenheden proportioneret Hielp og
Tilskud, enten engang for alle, eller i visse Terminer, af Landets Fisco blev
udbetalt, alt for at soulagere Verkets Begyndelse, at det strax kunde holde
Priis med Fremmede, saa er den letteste ja vel den eneste Maade, at komme
til det foresatte Maal, fremmede Vahre af Landet at udeholde, eller Pengene
at indeholde. Da der vel fandtes Midler, Landets=Cassa igien ved covena¬
ble Paabud at indemnisere, og det uden at nogen med Billighed kunde sige
sig besværet. Thi at giøre Forbud paa fremmede Vahres Jndførsel, og egne
Fabriqverede en Deel dyrere at falholde, er jo virkelig og i Gierningen, alle
dem, som behøver og maae kiøbe disse Vahre, en Skat at paabyde. Altsaa
kunde ingen billig besvære sig ved saadan Assignation, den Skat til Landets
Fiscum at betale, som han forhen erlagte, eller i mindste skulde erlegge til
Landets Fabriqveurer.
