282
Vil man sige: At ingen af de fabriqverende Nationer ere saa
gandske Folkerige, som her supponeres. Da svares: At de, som forhen
vare Folkerige, maae nu meere være det. De, som forhen havde Folk nok
til at føre Fabriqve og Commerce for saa mange andre, maae nu, da hver
Stat vil fabriqvere og commercere for sig selv, og dog til Deels har sat
samme i Verk, nødvendig have stor Overflod.
Slutningen bliver da denne: At den Danske Stat giør vel i at
befordre og extendere Commerce og Fabriqve, ald den stund samme
ikke outreres, Staten til betydelig Nachdeel, anden vigtigere Næring til For¬
sømmelse, eller Oeconomien til Fordervelse. Hvilket sidste nærmere skal
omtales i efterfølgende Undersøgning.
O. L.
Anmerkning.
De allervigtigste Betingelser, under hvilke den indicieuse Autor tilstaar Statens Fordeel
ved Fabriqver, findes i Danmark, følgelig falder Slutningen for Fabriqverne,
og ikke imod dem. Folke=Mængden angaaende, da vil jeg dertil ikkuns deputere
det selv samme Tall, som ellers nyeligen ophøldt sig ved Tiggerie for hver Mands
Dør. Fra Ploven og Fiskeriet kand vist nok ingen undværes, men vel fra Ørkes¬
løshed, hvilken ogsaa u=negtelig var langt større for en Snees Aar siden, end som
nu. Mad og Drikke til at føde Fabriqveurerne med, har Danmark sædvanligen
noget lettere Kiøb, end de fleeste andre Nationer, og efter Fødens Priis, burde Ar¬
beydets Priis billig rette sig, end ogsaa naar de raae Materialier ere fremmede.
Hvorledes vore Naboer mod Norden, som efter egen Tilstaaelse maa aarligen kiøbe
nogle hundrede tusende Tønder Rug, ville holde Priis, særdeles i disse dyre Aaringer,
