213
tvende Hoved=Furrer, der igiennemskiærer Ageren efter Lit. b. c. Fra disse
tvende Hoved=Furrer sættes til begge Sider skraaeviis mindre Furrer, som
Lit. d. d. Fig. 3.  Samme Furrer giøres med et dertil apteret Instrument,
af Fig. 4. som kiøres med en Hest, og kaldes Aal. Naar Vandet slippes
paa saadan en indrettet Ager, leedes det først igiennem en af Hoved=Furer¬
ne, derefter demmes det i Hoved=Furren, indtil den første Side=Furre; Og,
efter det Stykke imellem første og anden Furre er overvandet, aabnes Dem¬
ningen i Hoved=Furren, og Vandet indbringes til den anden Furre ved nye
Jord=Demning i Hoved=Furren, hvormed continueres saa paa en, saa paa
den anden Side af Ageren, til den gandske Ager er overvandet, som er at see
under Lit. e. e. Fig. 3. Den Demming af Jord kaldes Sting, og fore¬
stilles under Lit. f. Fig. 3. Samme giøres med et Træe=Instrument, for
and beslagen med Jern, af Fig. 5. som Vanderen bær i Haanden, for at
dæmme Vandet fra et Stykke til et andet, og saaledes overvande Furre efter
Furre; samme Instrument kaldes Skiltreche.
Der gives en Art hvid Moose paa Fieldene, hvilken samles om Høsten
i Hoobe til Vinter, i Forraad til Fæe=Creaturer. Den nedhentes om Vin¬
teren, enten med Heste, hvor Situation det tillader, eller ved Mennesker, som
sammenbinder den i store Knippe, og kaster den ned over Fieldene; Naar
Sneen gives blød, saa sætter de paa Fødderne af sig og Heste en Art Snee¬
Skoe, som kaldes Truer, der ere flettede af Qviste Rudeviis, hvorved de kand
holde sig oven over Sneen, uden at nedsiunke; samme ere omtrent af Fig. 6.
bemelte Moose er meget føderig og velsmagende for Creature, hvorved er at
merke: At Fæet ikke derefter tygger Drøv, som efter Høe eller Halm=Fourage.
For trende Aar siden om Sommeren ved den Tiid af Høe Sletten, saaes
her under klar Himmel en klar=skinnende Stierne at gaae for ved Soelen, der
