291
da efter Øyesyn havde naaet Middags=Høyden; Et af de seende Vidner haver
jeg for nærværende i mit Huus; Den samme Stierne lod sig meer, end en¬
gang tilsyne.
Den forhen beskrevne Kleber= eller Fæt=Steen haver jeg ladet dreye, og
med egen Haand i en eller anden Frie-Time dreyet til et eller andet smaat Tøy,
der iblant til Pillere eller Fødder under Kakkelovne, saa den er prøvet at lade
sig dreye nesten som haardt Træe. Det kommer fornemmelig and paa: At den
bliver udhuggen af en Skiønnere, og udvalt hver Sort til sit Arbeyde; da den,
hvori findes menget en Art Jtler af Kis eller Cristal, lader sig vel høvle,
men ey saa vel dreye; Begge Deele dog vel polere.
Af de her forefundne Steen=Arter gives der vel Grund at haabe: HEr¬
rens Forsyn i sin Tiid kunde aabne sit skiulte Skat=Kammer af Sølv her i
disse omliggende Bierge. Der omløber her et gammelt Sagn: At inden dette
Seculi Ende, og vis Slegtes Opkomst, paa en Gaard kaldet Horlemark,
skal i de nærliggende Fielde anlegges og optages rige Sølv=Gruber; Om
denne Snak haver sin Oprindelse deraf: At en eller anden forefunden Kien¬
der af Berg=Arter, i Betragtning deraf haver kundet sagt, den Tiid kunde
komme, HErrens Forsyn vilde aabenbare maaskee store Skatter, som her lig¬
ger skiulte; eller og: At en eller anden Bonde end og haver kundet deslige
Berg=Arter, hvoraf Sølv er extraheret, til Arbeyde at giøre deraf, fundet
paa et eller andet Sted, hvilket vel tør roullere iblant Bonden; Til noget
vist at dømme deri, tør jeg ey determinere mig.
Der ligger paa Præstegaardens Egendeele et usædvanligt høyt Bierg,
der er af en Keile=Facon eller Egge=Form, med Spitzen op ad, af hvilken
Form det haver sit Navn og kaldes Eggen; Paa Høyden af samme Bierg
findes en merkelig Huule; Mundingen (orrificium) af samme Huule er
